FORLAGT AF G. Med Vignetter af. Harald Moltke ^. Asmussen, Otto, Eksisterer Marskanalerne ikke? Lidt. om Kometer i Fortid og Nutid 3. P., Et psykologisk Drama 2. Bech, F., Naar D. Med Tegninger af. Gerda Ploug- S. Med en Indledning af Sigurd. Muller 3. 25, 3. 85. Boesgaard, H., Kj. V., Julius Paulsen 6. Eschricht, Augusta, . Bergensbanen. Hansen, Erik, Madelaine (Pr. Overs, af Carl Behrens 5. Holm, Frits, Den danske Nestorianerekspcdition. Med disse dommes afsigelse var sagen fors. I 1708 blev to kvinder dog d Hudstrygning var en almindelig Straf for Kvinder. Eller er det bare, hvad hvide vantro kvinder skal finde sig i.
Sian- fu 1. 90. 7. November 1. 90. 9. Janssen, B. Branden i Bruxelles. Johansen, P., Et Par Skizzeb. Nogle. Notitser og Overvejelser fra en Rejse i. H. En Skildring fra. Gengivelse af Erick Struckmanns Maleri. Jstedl. Aven. 3. 68. Madsen, Karl, Kr. C, Dansk Skolemuseum 1. L., Grev Holstein og Folketingets. H? N., General Kuropatkin og. Memoirer 6. 5. Nielsen, Zacharias, Pra den protestantiske Kir- . Rom. Ved Carsten Hauchs Grav 5. Norniann- Hansen, C. M., Kirurgen paa Disko 2. Nyholm, C. V., Rigsret og Ministeransvar.. Olrik, Eyvind, En Dag af mit Liv. Arbejds- . Pechule, C. F., Hvorledes bestemmer man, om. Nordpolen ? 1. 9. Poulsen, Adam, Friluftsteatret ^4. Prytz, E., Den nye Ordning af Landets For- . Rasmussen, Knud, Det store M. Ricard, Olfert, Nogle Indtryk fra det nye Japan 2. Rinieslad, Christian, Danmark 9. Rode, Helge, Tale ved Bj. Nyt- . Schovelin, Jul., Fremtidens Partier 1. Sick, Ingeborg Maria, Forspil 2. Slott- M. Impression- . Jordbund 4. 26. Staal, E., Wolga- Fart 7. Sleenshy, H. P., Polareskimoer og Polarekspe- . Steenstrup, Johs., Navneskiftet. Nogle Betragt- . ninger over Navnelovens Virkninger 5. Steincke, K. C, Faste Luftskibsruter 6. Vermehren, Johannes, Nogle Blade af Regne- . Historie 2. 92. ^> < ^C> -^. KAMPEN OM NORDPOLEN. OG DENS ENDELIGE ERROBRING. Af Kaptejn Roald Amundsen. De to opgaver, som i . Efter at man gjennem . Kampen om nordpolen og dens endelige errobring. Sl. Av de na- . tioner, som har. Noget mere urolige tilsinds m. Det kan. synes underlig, men denne theori havde. Den ene anlagt. med videnskabelig udbytte for . Den anden med polen og udeluk- . Hvem var Cook, spurgte. For mig, der. kjendte ham vel, kom efterretningen ikke. Han. lagde i dette overordentlig vanskelige. Da ieg selv havde den . Hans ord bor- . ger derfor. Utallige er de Eksempler paa. Mod og Energi, som Polarforsknin- . Annaler beretter om. Selv om de ideale. Bestr. Siden glemtes Vejen til. Gr. I Aaret 1. 49 7 satte Ita- . Giovanna Gabotto for f. Da Martin. Frohishcr i 1. Labrador. hjemf. Senere viste. Guld var Svovlkis. Selv. var han af den Formening, at det var den. S. Endnu to. Rejser foretog han derop, uden dog at have. Held med sig, da Is, Storm og Mandskaber- . Uregerlighed lagde ham for store Van- . Vejen. Selv mente han at have. Ocean og dr. Mandskabet, som han. M. Da Vaaren kom og. Skibet atter kunde gaa under Sejl , blev. Hudson med Magt f. Lidt Krudt og Bly fik de med. Matroser. sejlede bort efterladende Hudson og hans. Lidelsesf. Dette Kom- . Vejen til Nordpolen. Ekspeditioner, hvoraf de. Button, Ingram, Gibbons. Baffin o. Det har jo senere vist sig. Fox- Kanalen virkelig gennem Fury- og. Hecla- Str. De opgav nu paa Forhaand. Hudsonbugten og rettede hele deres Opm. Men netop. nu havde den kortere . S. Maj 1. 61. 9 afsejlede to af Flaadens. Skibe, . En bedre Mand kunde Kon- . Jens Munk til at lede et. Foretagende som dette. Han havde allerede. Erfaring i Sejlads i arktiske Farvande. Ganske vist sav- . Kendskab til Navigationens viden- . Del, der kunde bhve af saa stor. Betydning paa en saadan Rejse, men denne. Mangel opvejedes af hans store Dygtighed i. S. Reso- . Vejen til Nordpolen. Ekspeditionen var daar- . Kulde, som herskede her. I sin Bog. Xavigatio Septentrionalis har Munk. De fik. ingen Motion, F. Daglig an- . grebes flere og flere af den r. De syge blev blaa over. Legemet, og T. Han giver i sin Dagbog. Dag for Dag gribende Skildringer af. Vejen til Nordpolen. R. Begravelser og. Sygepleje gav de endnu raske nok at g. Da Sommeren endelig kom. Munk selvfjerde i Live. Saa. lagde han sig ned og ventede D. Stan- . I'olaris- Kkspcditionen opdager . Munk og hans to Li- . Under usigelige Anstr. Beretningen om, hvor- . M. Under hele Rejsen hjem. Skibet saa l. Som ved. Mirakler red de den ene Storm. Atlanterhavet. September, ni og en. Uge efter, at de havde for- . Vinterkvarteret, saa de Norges. Kyst, og i en flyvende Storm stod. Fjordarm t. Man indsaa, at selv. Nordvestpassagen fandtes. Betyd- . ning faa, da Kulde og den La- . Da Efterretningerne. Hvalfangerkaptajner lod paa, at Isen i Po- . Drift sydgaaende, greb. Barrow Lejligheden til at v. Folkestemningen var med. Regeringen udsatte en Pr. Aar- . hundredes store arktiske Ekspeditioner. Han. var Kaptajn i den engelske Flaade og til- . Regeringen udsendte. Aaret 1. 81. 8 to Skibe, . Paa Vej til Baffins Bugten anl. I. Baffins Bugten var ringe Is, og under Bes. August ind gennem Lancaster- Sun- . Til stor Harme for Parry. Ross pludselig Ordre. Bj. Parry og to. andre Officerer, James Ross (den yngre) og. Belcher, h. Dette var fuldt af Is. Sejladsen fortsattes gennem Barrow- Str. August sattes Sejl, og i Slutningen. Oktober naaede denne glimrende gennem- . Parry havde. bevist sin Paastand, at Bj. Denne. Gang til Spitsbergen med selve Nordpolen. Maal. Med 2. 6 Mand begav de. Nord tr. Men. da det opdagedes, at Isen var i Drift syd- . Parry, at det vilde v. Da havde han naaet 8. Br.. det nordligste Punkt, som nogen Sinde var. L.) og. genoprettede fuldtud sit gode Navn og Rygte. Luftsynet . Maj 1. Franklins saa s. Den bestod af Skibene. Skibene den 2. 6. Juli af Hvalfanger- . Daunet ud for Indsejlingen til Lan- . Sundet. Den gamle Ross var en af de f. Baade fra Vest gennem Bering- . Admiralitet at stryge. Navne af Skibslisterne og tilkendegav. Efterforskning. haabl. Lady Franklin var fortvivlet over. Opgivelse og fik ad privat Vej den. Grinneil- Ekspedition . Desuden hjem- . bragte Ekspeditionen vigtige videnskabelige. Resultater paa Zoologiens og Meteorologiens. Omraade, men intet om Franklin. Mandskabet. havde reddet sig i Land og fors. Ved det geografiske Sel- . M. Maj 1. 86. 0 fik. Lady Franklin Selskabets Guldmedaille over- . Pr. Haves, som i 1. Hayes hentede ham og hans eskimoiske. Kone og deres lille nyf. Hans. Hendrik var Hayes Ekspeditionen en god. Hj. Amerikanerne. I Upernivik fik. han Gr. Gennem Smith - Sund naaede. Robeson - Kanalen , opkaldt efter den. Marineminister. Da Skibet blev. Isen, drog Kapt. Hall sammen. Matros og to Eskimoer ud for at. Forholdet mellem Chefen og Bes. Imidlertid var det ham, som havde. Bes. Paa denne. befandt sig 1. Mennesker, deriblandt Hans. Hendriks Kone med et nyf. April 1. 87. 3 ses de. Skibbrudne af en Damper . Maaned havde de levet paa. Isflagen, som fra 7. Amerika besluttede at udsende en. Ekspedition til Lady Franklin Bugten med. Formaal. De Skibe, som skulde. Kul og Proviant, havde. Uheld og naaede ham ikke. Hans Stilling. var kritisk, og den 9. August 1. 88. 3 begyndte. Tilbagetoget mod Syd, haabende at tr. En af Folkene. der gjorde sig skyl- . Tyveri og blev. tyk og fed paa de an- . Bekostning, blev af. Greely d. De 7 til- . Unds. Men. vort Kendskab til Polar- . Vejen vi. l. Det er Peary's Selvherskerstat. Nord paa Kysterne langs Far- . Gr. Det er et Rige, der maa. Kystl. Under- . saatterne er de lidt over 2. Polareskimoer. Men med den. Side af Farvandene, Ellesmere Land. Polareskimoer og Polarekspeditioner. Maade. Fra gamle Dage har Eski- . Udflugter over Smithsund. Kystegnene ved Bache Halv. Cook paa. sin Nordpolsekspedition har vist dem Vej. Strimmel Land, der skiller. Men det er. rimeligt at antage, at Dominion of Canada. Cook fortalte, at. Bernier's Ekspedition havde opkr. Det kan i denne Hen- . Selv burde vi i saa. Fald se at blive de f. Er Landet end. barskt og yderlig fattigt, saa er Folket dog. Retninger af en ejendomme- . Udvikling. Med. nogen Eftertanke vil man kunne sige sig. Tegninger af Harald Moltke. Forholdene tillader ikke for- . Individer at eksistere og ved en dristig. Jagt selv skaffe sig Livets Ophold un- . Det polareskimoiske Folk. Samfund, der er bygget op paa. Grunds. Livet er en daglig Livsfare eller. Billede om Polar- . Levnedsl. Og er. der noget Steds paa Jorden, hvor Livet. I alt, hvad der angaar deres s. Cook Ret. naar han holder paa , at hans k. Polareskimo- . ernes egentlige Omraade er kun Gr. Langs denne Kyst kender de hver. Sommer ved Wolstenholm Sund en af. Polareskimoerne til at tegne et Kort for mig. Indsk. Aarsagerne hertil. Isforhold. og dermed i Forbindelse staaende Adgang til. Jagt paa S. Der er dog intetsteds paa Kysten. Betingelserne for Jagten er saa gunstige. Polareskimoer og Polarekspeditioner. Bos. Ved. Kap York falder Aaret i omtrent fire lige. Dele , en Vinter - eller M. Naar man ved Foraars- . Vinterhus, er det ikke. Tanke om at vende til- . Det er ikke engang sikkert. Cook Adgang til ny rige. Moskusoksedistrikter. Nu er der knap den voksne. Mand, der ikke har mindst een Magasin- . Fabrikat. Omkring i Huse og Telte ser man. Jeg har endogsaa set en. Familie, der h. De vil. Til- . har jo selv det bedste Eksempel derpaa fra. Tegnin.; ; af Harald Moltke. Det praktiseredes. Heri er der dog intet overraskende . Eskimokulturen, der teknisk set er en. Nogen indgribende Be- . Ekspeditioner har Polar- . Men paa hans store Ind- . Polareskimoer og Polarekspeditioner. Ar- . bejdskraft og Ledsagelse paa Sl. Undertiden har han saaledes bort- . Sprog kunde han allerede fra sit Ophold paa. Himlens lyseste F'iksstjerne. Sirius, der ligger 1. Den lyseste. Fiksstjerne, der kan ses, er Vega, der ligger. Hos os er den ganske vist ogsaa. Horizonten; men naar den staar. Solen staar jo ved Midsommer. Omkring den. 2. 1de Juni ses Solen altsaa ved Nordpolen. Himlen rundt, stadig i en og samme. H. Den 2. 4de September har Solens. Rand naaet Horizonten, og den spad- . Horizonten rundt, idet den dog. D. Den vedbliver dog. Par Ugers Tid at udsende en. Lysning, der svarer til vort Tusm. Denne. Lysning bliver imidlertid svagere og svagere. I Begyndelsen af Februar begynder. Lysning, der. spadserer Horizonten rundt, Lysningen til- . Marts dukker So- . Horizonten rundt, idet der sta- . P/g D. Den snor sig nu efterhaanden. Naar den er kommen op , snor den. L. Maanens Spiralringe ere. Naturligvis er Maane- . Er det i Polarnatten, kan.
0 Comments
Leave a Reply. |
AuthorWrite something about yourself. No need to be fancy, just an overview. Archives
January 2017
Categories |